Skip to main content Skip to footer

Dans Teknik


Styrke, smidighed, spring og piruetter. Teknikholdet er for dig, der vil arbejde med alt det, der gør dig til en stærkere og dygtigere danser.
Teknikholdet er ikke et opvisningshold, hvor vi træner med koreografier. Her arbejder vi til gengæld med den bagvedliggende teknik, der tager udgangspunkt i grundbegreberne fra den klassiske ballet.

Blandt andet gennem ballettræning arbejder vi med styrke og smidighed, ligesom vi ”leger” og prøver kræfter med blandt andet spring og piruetter.
Teknikholdet er et fantastisk supplement til den almindelige danseundervisning hos Kirsten, for selvom det måske ikke minder så meget om klassisk ballet, bliver mange af de ”gamle” teknikker alligevel brugt i moderne dans. Og efter 1-2 år med teknik vil du kunne se en tydelig forbedring i din dans, så glæd dig!

Går du på Showholdet, er teknikundervisningen obligatorisk.

På teknikholdet møde Bamuk-dansere på tværs af alder, niveau og hold, og du får dermed rigtig mulighed for at blive en del af Bamuks store danse-fællesskab.

Hvornår?
Mandag kl. 16:45-17:30

FAQ

Hold

Elever under 25 år: 

  • 8 ugers babyrytmik: 559 kr./forløb
  • Musikhold: 228 kr./mdr
  • Billedskole: 228 kr./mdr.
  • MiniDrama: 296 kr./mdr
  • Drama: 349 kr./mdr.
  • Dans: 296 kr./mdr. 

Elever over 25 år:

  • Voksendans: 415 kr./mdr.
  • BalkKoret: 301 kr./mdr.

Se alle vores priser her.

Hvor og hvornår undervisningen foregår kan ses under de enkelte tilbud. 

Tilmeldingen er først bindende, når du modtager en bekræftelse fra os. Indtil da står du på venteliste. 

Når du bliver tilbudt en plads, kan du kvit og frit takke nej, hvis du har fortrudt. 

Når du starter undervisning er din tilmelding økonomisk bindende løbende måned + to måneder. 

Ønsker du at melde dig ud, skal dette ske skriftligt til musikskolen@balk.dk. Alle andre former for udmelding er IKKE gyldig jf. vores betingelser. 

Hvad vil du gå til?