Skip to main content Skip to footer

MusikVærksted


På Bamuk kan du gå til MusikVærksted (max. 8 børn) i 2.-4. klasse. På værkstedet er der mulighed for en sjov, undersøgende og aktiv vej ind i musikkens verden. Undervisningen er et tilbud til dig, der rigtig gerne vil spille og skabe musik, og samtidig en mulighed for at spille sammen med dine venner og prøve flere forskellige instrumenter.

Hvad er MusikVærksted?
En stor del af det at spille musik er at spille sammen med andre mennesker. At opleve, hvordan instrumenterne flyder sammen, og ikke længere er individuelle stemmer, men bliver en samlet masse. Bliver til musik. Når det swinger. Når man glemmer tid og sted og bare er, i musikken. Det er det vi gerne vil introducere eleverne til i Musikværkstedet. Her møder mange af Bamuks elever samspil for første gang, Og bliver gjort parate til at komme videre i nogen af Bamuks mange orkestre og bands.

Undervisningen består af sammenspil på forskellige instrumenter samt almen orientering om musik og musikinstrumenter. Børnene bliver introduceret for en lang række instrumenter, hvordan de lyder og hvordan man spiller på dem. Du kan se hvilke instrumenter man kan spille på Bamuk her.

Holdene byder på en spændende og inspirerende blanding af bevægelse, musik og leg, som skal være med til at fremme læringsprocessen. Børnene tilegner sig viden om musikkens forskellige begreber og arbejder med kendskab til rytmer og noder. De bliver også introduceret til alle mulige forskellige musikgenrer, såsom klassisk musik, jazzmusik, hip – hop, rock, pop og alt muligt andet. Værkstedet kan være en fin forlængelse af MusikStart men er åbent for alle fra 2. – 4.klasse.

Der kan forekomme flytning samt udvidelse/indskrænkning af holdtider – afhængigt af varierende deltagerantal på holdene.

Er der ikke noget hold på din skole?
Vi vil meget gerne tilbyde holdundervisning på skoler, hvor der er interesse for det. Hvis I er tre venner eller flere, der gerne vil spille på samme instrument, så vil vi gøre, hvad vi kan, for at oprette et hold til jer. Uanset hvad, er du altid velkommen til at kontakte os for at høre om mulighederne.

Hvornår?

  • Måløvhøj Skole afd. Måløv: Tirsdag kl. 14:30-15:15
  • Måløvhøj Skole afd. Østerhøj 1: Torsdag kl. 14:15-15:00
  • Måløvhøj Skole afd. Østerhøj 2: Torsdag kl. 15:00-15:45
  • Skovlunde Skole afd. Rosenlund 1: Onsdag kl. 13:50-14:35
  • Skovlunde Skole afd. Rosenlund 2: Mandag kl. 12:50-13:35
  • Skovlunde Skole afd. Rosenlund 3: Onsdag kl. 13:35-14:20

FAQ

Hold

Elever under 25 år: 

  • 8 ugers babyrytmik: 559 kr./forløb
  • Musikhold: 228 kr./mdr
  • Billedskole: 228 kr./mdr.
  • MiniDrama: 296 kr./mdr
  • Drama: 349 kr./mdr.
  • Dans: 296 kr./mdr. 

Elever over 25 år:

  • Voksendans: 415 kr./mdr.
  • BalkKoret: 301 kr./mdr.

Se alle vores priser her.

Hvor og hvornår undervisningen foregår kan ses under de enkelte tilbud. 

Tilmeldingen er først bindende, når du modtager en bekræftelse fra os. Indtil da står du på venteliste. 

Når du bliver tilbudt en plads, kan du kvit og frit takke nej, hvis du har fortrudt. 

Når du starter undervisning er din tilmelding økonomisk bindende løbende måned + to måneder. 

Ønsker du at melde dig ud, skal dette ske skriftligt til musikskolen@balk.dk. Alle andre former for udmelding er IKKE gyldig jf. vores betingelser. 

Hvad vil du gå til?