Sort/hvid profilbillede af kvinde, Cathrine Louise Hart
Underviser i:

Glæden ved at spille, er noget jeg altid prøver at give videre til mine elever. Øvning er selvfølgelig en del af det at være violinist. Man skal øve sig – lidt men ofte – en ting af gangen, så bliver man dygtig. Og i sammenspil med andre er det sjovt –  toppen af kransekagen.

“Hvem vil lære at spille violin?”….

Det var der en skolelærer, der spurgte os om en dag i klassen.

Jeg ville gerne, og jeg startede med at spille violin i en gruppe med 10 elever.

Vi spillede efter skoletid og det var sjovt.  Så sjovt, at det senere blev til et spørgsmål, om jeg skulle læse botanik eller spille violin?

Min skolelærer og mine venner beundrede mit valg, som blev “violinen”.  Men kunne jeg få et job som violinist?

På det tidspunkt var der mange lukninger af arbejdspladser og megen ledighed i det nordlige England, hvor jeg kommer fra. Heldigvis fik jeg opbakning fra mine forældre, og jeg besluttede at træne som violinist, dog først i Musik degree på Sheffield Universitet. Derefter fik jeg violinundervisning af Eli Goren på Royal Northern Collage of Music i Manchester og senere af Hugh Maguire og Nicholas Roth i London.

Efter et års spil i den hårdnakkede atmosfære i BBC Philharmonic Orkester i Manchester, valgte jeg at spille i kammerorkestre.

Jeg flyttede til London og blev medlem af bl.a. City of London Sinfonia.

Med Richard Hickox som inspirerende dirigent og Andrew Watkinson som vidunderlig koncertmester, lærte jeg om den glæde, der kommer af at spille musik sammen med andre. Det gælder uanset om man spiller en ABC sang for begyndere eller en stor symfoni.

I 2001 flyttede jeg og vores 5 måneder gamle datter, Clara, til Danmark, for at være sammen med min mand Harry, der spiller solo pauke i Sjællands Symfoniorkester.

Da min søn Henry blev 3 år, begyndte jeg at undervise på Ballerup Musikskole (2oo5). Jeg spiller desuden som assistent i Det Kgl. Kapel.

Vil du gå på Bamuk?