I mine timer har vi en god kommunikation og udforsker instrumentet sammen med et smil på læben. Oboen er en spøjs fætter med et meget lille mundstykke lavet af bambus, som man skal lære at puste rigtigt i, før den siger noget. Derudover er den et af de instrumenter, der har flest knapper, så man skal lige lære at orientere sig, men det tager vi stille og roligt sammen hen ad vejen. Derudover har jeg stort fokus på at lære noder, så vi hurtigt kan læse musikken og kan spille sammen med andre.

Udover at være obolærer, underviser og dirigerer jeg også Bamuks begynderorkestre sammen med hornlærer Lise Munch. Orkestrene består af Bobleorkesteret, som er for de helt nye blæserelever, Spireorkesteret, der er er for de let øvede samt Aspirantorkesteret, der er et orkester for de mere øvede elever.

Jeg er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2018 med obo og pædagogik som hovedfag. Når jeg ikke arbejder på musikskolen, spiller jeg f.eks. obo i et musicalorkester på henholdsvis Det Ny Teater og Fredericia Teater.

Vil du gå på Bamuk?