Dans

Du kan få undervisning i dans på Bamuk af professionelle dansere. Dans er intens bevægelse til musik, og er en spændende måde at udtrykke sig selv på sammen med andre. Er du vild med at danse, så kom og vær med!

Danseundervisning på Bamuk

Til showdans kan du sammen med dine kammerater lære en masse sjove og seje danse. Du vil lære alt fra hip hop, street, funk, jazz og moderne. Du lærer alle mulige serier og kombinationer, som I skal udføre i takt til musikken.

Alle vores dansehold optræder i vores store danseshows, hvor du får mulighed for at vise alt hvad du kan foran et stort publikum.

Dans er god træning

Det er sjovt at danse. Og det er fedt at få et kropsligt forhold til musikken. Men dans er også god træning. For når man har det sjovt og koncentrerer sig, opdager man nærmest ikke, at man træner. Så det er ti gange sjovere at gå til dans, end at stå og svede nede i fitnesscentret.

Praktisk om undervisning i dans

Vi underviser i hold på 8 elever og derover, og en undervisningstime varer 40 minutter. Ved oprettelse af hold på mere end 8 elever kan undervisningstiden dog blive forholdsmæssigt korrigeret i form af længere undervisningstid, hvis instruktøren finder det nødvendigt, og såfremt forholdene tillader det.

Vi bestræber os på at vore danseshows er af højeste kvalitet, og du skal derfor påregne en udgift på omkring 400 Kr. pr. sæson til kostumer.

Dans/showhold: 267 kr./mdr.
Voksen dans: 385 kr./mdr.

Dansehold og tider:

6.-7. klasse (KØ 01, let øvet 1) tirsdag kl. 15.25-16.15
2.-4. klasse (KØ 02, begynder 1) tirsdag kl. 16.15-17.00
Store øvede (KØ 03) tirsdag kl. 17.25-18.15
Voksen dans (KØ 04) tirsdag kl. 18.15-19.00
6.-7. klasse (KØ 05, let øvet 1) torsdag kl. 15.15-16.05
4.-6. klasse (KØ 06, begynder 2) torsdag kl. 16.05-16.50
6.-8. klasse (KØ 07, begynder 3) torsdag kl. 17.15-18.05
Unge øvede (KØ 08) torsdag kl. 18.05-19.05

Vil du gå til Dans på Bamuk?