Bamuk Sommerfestival 2024

Bamuk Sommerfestival 2024
Start: 1. juni 2024
Tidspunkt: 10.00-22.00
Sted: Damgårdsparken
Pris: Fri entré

Lørdag den 1. juni byder vi sommeren velkommen med musik, dans og højt humør, når vi afholder Bamuk Sommerfestival.

Familiefestival i Damgårdsparken kl. 10-14
Festivalparade, stort orkester m. sangere, fællessang og FamilieDans. Formiddagen byder på en masse sjove og hyggelige aktiviteter i Damgårdsparken, hvor hele familien kan være med.
Prøv f.eks. en masse forskellige instrumenter i Instrumentteltet, oplev rytmikbørnene optræde, vær med til fællessang og –dans på scenen, eller sæt jer godt til rette og oplev Ballerup MusikskoleOrkester (BMSO) spille kendte hits for hele familien.

I parken er der desuden mulighed for at købe mad og drikke, hoppe på hoppeborg og hygge sig med gratis popcorn og slush-ice.

Cafékoncerter i Atriet på Ballerup Rådhus: kl. 11-14
Mens der er fuld fart på Damgårdsparken, danner Atriet på Rådhuset rammen om vores populære Cafékoncert. Her har du mulighed for at opleve en lang række akustiske/halvakustiske koncerter – og vi kan allerede nu love, at det bliver et varieret program med musikskoleelever i alle aldre.

Feel the Rhythm & Friends på Kirketorvet: kl. 18-22
Dagen slutter af på Kirketovet med en række koncerter, der leveres med indlevelse og højt niveau. Du kan bl.a. glæde dig til at opleve bands fra Borupgaard, Mere Monitor fra Vognporten, bandet DogIce og Bamuks professionelle lærerband, der spiller sammen med sang- og instrumentalelever fra musikskolen.

Der vil være salg af mad- og drikkevarer før og under koncerten.

 

Vi glæder os til at se jer til Bamuk Sommerfestival!

 

Bamuk dansen

Du kan allerede nu øve dig på den nye Bamuk dans, som vi skal danse til Sommerfestivallen.

 

Flere arrangementer

Unge synger Klassisk

4. maj 2024
10:00 - 17.00
Unge synger Klassisk er åben for alle sangere mellem 14 og 24 år. ...

Musikskoledage i Tivoli

4. maj 2024
11.45-21-30
Lørdag den 4. maj og søndag den 5. maj deltager Bamuk endnu engang i Musikskoledage i Tivoli.  ...

Kom til audition på Bamuks showhold

4. juni 2024
19.30-20.30
Kom til audition på Bamuks showhold - for dig, der elsker at danse. ...