Medieskolen er et nyt tiltag på BAMUK, hvor vi arbejder med film. Hvis du har lyst til at dykke ned i filmens magiske verden sammen med os andre og lære om forskellige teknikker som filmproduktion kan bestå af, er Medieskolen lige noget for dig!

Læs mere

Medieskolen:

Mandag kl. 17.10 – 19.10 på Parkskolen, Gl. rådhusvej 13, 2750 Ballerup

Pris: 168 kr. per rate (10 rater per år)

Undervisning på Bamuks medieskole

Du skal have lyst til at undersøge filmens mange genrer, og vi hjælper dig med historien/manuskriptet til din film.

På Medieskolen arbejder vi med alle de sjove kreative projekter, der følger med produktionen. Skal man lave kostumer til sin eventyrfilm, laserpistoler og rumskibe til sin sci-fi film eller formgive figurer og baggrunde til sin stop-motion film, tager vi fat på det.

Vi arbejder med locations, green screen og scenografier til musikvideoer, dokumentarer eller mere drømmeagtige kunstfilm.

Alt dette skal selvfølgeligt bakkes op med undervisning i kameraudstyr, hvor vi øver os på at få de rigtige scener i kassen. Vi skal arbejde med filmens lydside, soundtrack og stemningsskabende effekter. Skolen har rige muligheder for redigering af både lyd og billeder.

Man behøver ikke at have prøvet at lave film før, vi eksperimenterer, og lysten og legen gør filmproduktionen sjovere. Vi arbejder i grupper, hjælper hinanden og man får mulighed for at fokusere på de dele af produktionen, man finder sjovest.

Kom bare an, Tom Cruise, opereret til genkendelighed.

Se eksempler på undervisningens mange muligheder i videoerne herunder.

Hvad laver vi?

Lav dine egne film og levende fortællinger på Bamuks medieskole. Her kan du se en film om medieskolen og hvordan vi arbejder.

Lær at lave dine egne tegnefilm på en nem og sjov måde i animationsprogrammet Character Animator, hvor vi får sætter liv i dine tegninger.

Ingen musik uden en fed musikvideo. Lav dine egne musikvideoer på medieskolen på Bamuk sammen med dine venner.

Det er sjovt at lave sin egen historie, dukker, rekvisitter og baggrunde. Lær at lave stopmotion film på Medieskolen på Bamuk.

Medieskolen

Vil du gå på Bamuk?

I undervisningen kan du møde

Fællesaktiviteter

For at styrke fællesskabet og den sociale trivsel på Bamuk inviteres eleverne til at deltage i fællesaktiviteter med fokus på samvær, sjove og lærerige aktiviteter, grin og hygge.

Gruppeundervisning

Når du undervises i en gruppe, får du mulighed for at spejle dig i og lære af andre og spille sammen, også med din lærer.

Workshop

I workshops får man – i grupper – mulighed for at stille skarpt på særlige vigtige faglige, musikalske og performative emner og arbejde meget koncentreret og intensivt med stoffet.