Jette Sørensen

Jette Sørensen
Undervisningen foregår på en legende måde, hvor de lærer at spille blokfløjte gennem node-, lytte- og rytmeøvelser. Eleverne lærer nodeskrivning, og vi snakker også om tonedannelse og vejrtrækning. Man starter med sopranblokfløjten og jo ældre man bliver, lærer man også resten af blokfløjtefamilien at kende alt-,tenor– og basfløjte.

Når man har gået til undervisning i et stykke tid, er der mulighed for sammenspil.

Lige i øjeblikket er der

  • Minirødderne:  3. – 5. klasse
  • Flauto Dolce:   9. klasse og opefter

Mine elever spiller til rigtig mange spændende arrangementer forskellige steder bl.a. i Rundetårn, Ballerup Kirke, Farum Kulturhus, til Værløse by Night, Blokfløjtestævner og Musikskolernes dag i Tivoli. Jeg arrangerer også en øve weekend hvert år.

Min vigtigste opgave er, at få det bedste ud af elevens potentiale og derved åbne deres øjne/ører for, hvor dejlig musik kan være

Jeg er uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium med blokfløjte, som hovedinstrument og tværfløjte som tillægsinstrument. Har Musikpædagogisk- og Diplomeksamen desuden solistklasse afsluttende med debutkoncert. Optrådt ved koncerter i bl. a. Tyskland, Schweiz, Italien, Sverige, Norge og her i landet, både som solist og kammermusiker (Jomellikvartetten)

Jeg elsker at undervise og har årelang erfaring, både med børn/unge/voksne på Musikskoler, Aftenskoler og Seminarium.