Kim Peter Nielsen

Kim Peter Nielsen
Min undervisning foregår i Bamuks bedste lokale. Nemlig i vores lydstudiet. Musikskolens lydstudie gennemgik i 2019 en større renovering og opdatering, så i dag har vi noget af det bedste grej til vores rådighed. Der er mange muligheder i et lydstudie. Går du med en drøm om at lave din egen musik? Har du en drøm om at være DJ eller måske producere musik? Så kan computermusik måske være noget for dig.

I vores lydstudie har vi mange elektroniske instrumenter, såsom synthesizers og trommemaskiner til rådighed, men vi er også i stand til at optage akustiske instrumenter. Det er en fordel, at du har klaver eller keyboard hjemme.

I musikskolen underviser jeg fra Mac platforme. I studieundervisningen lytter vi til musik og finder ind til musikkens kerne. Vi leger med rytmer, indspiller og giver nyt liv til den musik, der interesser dig. I undervisningen træner vi også opsætning af lydkort, software og musikprogrammer m.m.

Der er rig mulighed for at samarbejde med andre elever fra Musikskolen.

Jeg yder ligeledes også vejledning i køb af software, lydkort eller computer. Ønskes dette, kan jeg kontaktes igennem musikskolens kontor.

Musik har altid været en stor del af mit liv. Som 14 årig begyndte jeg at spille klaver og i en alder af 15 år, købte jeg min første guitar. Jeg er stadig aktiv udøvende; både som musiker i band, som komponist og som underviser. Jeg har uddannet mig via kurser på Musikakademiet og kurser i Dansk Musiker Forbund, DMF.

Jeg har i kraft af mit liv som musiker, været ansvarlig for flere større produktioner, og er pt. tilknyttet Frederikssund Vikingespil, hvor jeg står for indspilning, lyddesign og lydafvikling ved teaterets årlige sommer forestillinger. Jeg har mit eget lydstudie, hvor jeg bl.a. indspiller, komponerer og producerer til teaterforestillinger, reklamespots, CD produktioner m.m.

Jeg har mere end 25 års undervisningserfaring. På Bamuk – Ballerup musik- og kulturskole underviser jeg primært i computermusik/DJ.

Initialer: KIN