Ballerup MusikSkoleOrkester er et moderne harmoniorkester med et repertoire bestående af kendte klassiske værker, velklingende evergreens og tidernes største populære hits.

I Ballerup MusikSkoleOrkester lægger vi vægt på en blanding af gode musikfaglige kompetencer og et socialt engagement. Spilleglæde er desuden et vigtigt element. Orkestret spiller ofte koncerter i Ballerup og omegn, hvor medlemmernes musikalitet og gode humør smitter af på publikum.

Besætningen

Ballerup MusikSkoleOrkester består af fløjter, klarinetter, saxofoner, trompeter, valdhorn, tromboner, sousafon, bas og trommer.

Repertoiret

Orkestrets repertoire spænder vidt fra klassiske værker af Mozart, Lumbye og Gade over film- og musicalmusik som Pirates Of The Caribbean, Starwars, Løvernes Konge, Evita og The Phantom Of The Opera til jazzstandarder som In The Mood og What A Wonderful World og endelig de største hits fra ABBA, Stevie Wonder, Quincy Jones, Michael Jackson, Alphabeat og Lady Gaga.

Medlemmerne

Medlemmerne af Ballerup MusikSkoleOrkester er børn og unge i alderen 12-18 år. De har alle det til fælles, at de går til undervisning på deres instrument på Bamuk. I tilknytning til Ballerup MusikSkoleOrkester findes også et spire– og aspirantorkester.

Ønsker du at blive medlem af Ballerup MusikSkoleOrkester?

Orkestret optager jævnligt nye medlemmer. Som regel starter man som nyt medlem i aspirantorkestret. Dirigenten vurderer hvornår aspiranterne er klar til at rykke op i orkestret. Oprykningen er individuel, men det tager typisk 1-2 år at blive klar. Hvis du allerede har spillet flere år på dit instrument, kan oprykningen ske hurtigere. 

BmSO øver hver mandag kl. 18:30–22:00

Tilmelding til BmSO sker i samarbejde med din lærer.

Lærere

Vil du gå til BmSO på Bamuk?