Undervisning i basun tilbydes fra: 2. klasse og opefter

På Bamuk kan du få undervisning i basun. Basunen eller trombonen er et dybt klingende messingblæseinstrument, der både kan spille meget stille og utroligt kraftigt.

Læs mere

Undervisning i basun

I basunundervisning lærer du instrumentet at kende og spiller forskellige musiknumre sammen med din lærer. Det er også sammen med din basunlærer, at du finder ud af, hvilken type musik du har lyst til at spille. Måske har du aldrig stiftet bekendtskab med jazz eller klassisk musik? Det er rigtig spændende at spille forskellig musik sammen med din lærer.

Basunen egner sig rigtig godt til at indgå i et orkester og i andre musikgrupper. Selvom basunen er mest kendt indenfor klassisk musik og jazz, egner den sig udmærket til mange andre musikarter såsom rock, musicals og Big bands. Når du modtager undervisning i basun, bliver du hurtigt en del af spændende sammenspils- og orkestertilbud og gode koncertoplevelser.

På Bamuk har vi mange forskellige bands og orkestre, du kan deltage i, når du er blevet god nok. Du kan læse mere om de forskellige bands her. Det er din lærer, der afgør hvornår du er klar til at deltage i Bamuks orkestre.

Når du starter basunundervisning

Har du endnu ikke så lange arme, kan du til at starte undervisningen med at spille på en ventilbasun eller en baryton, som også har en meget smuk klang. Dette finder du ud af i samråd med din lærer.

Hvordan starter man på undervisning i basun?

Du kan godt starte med at spille basun som dit første instrument. Men mange starter på basun efter at have spillet andre instrumenter først. Det kan være andre blæseinstrumenter, fx blokfløjte. Og det kan også være du har spillet et andet messingblæserinstrument, fx trompet eller saxofon, og har stiftet bekendtskab med basunen her.

Lidt om basunen

Faktisk findes der flere forskellige typer basuner. De adskiller sig ved hvor dybt de spiller. De mest almindelige basuntyper er tenorbasunen og basbasunen.

Det praktiske

Hvor og hvornår undervisningen skal foregå aftales i samarbejde med din lærer. Går du i 0. – 4. klasse vil vi forsøge at lægge undervisningen på din skole, mens elever fra 5. klasse og op undervises på musikskolen.

Prisen for undervisningen kan du finde her.

Når du går til basun på Bamuk, har du også mulighed for at leje et instrument. Det kan du læse mere om her.

Vil du gå på Bamuk?

I undervisningen kan du møde

Fællesaktiviteter

For at styrke fællesskabet og den sociale trivsel på Bamuk inviteres eleverne til at deltage i fællesaktiviteter med fokus på samvær, sjove og lærerige aktiviteter, grin og hygge.

Sammenspil

At spille sammen er en central og naturlig del af, at gå til og spille musik og er derfor en integreret og gratis aktivitet i vores undervisningstilbud.

Koncerter

Som elev på Bamuk får du mulighed for at spille koncerter for andre; både i det helt små og også ved større koncertarrangementer. At spille for andre er en sjov, vigtig og meget lærerig aktivitet.

Soloundervisning

Når du undervises én til én får du mulighed for at få en personlig, nærværende og præcis rådgivning og får mulighed for at komme helt tæt din lærers kunnen og musikalitet.

Orkester

At spille i et orkester og blive en del af et fællesskab er både rigtigt sjovt og meget lærerigt. Man lærer at lytte, finde hinanden, løfte i flok og skabe god musik sammen med andre. Man kommer også ud og spille koncerter og giver andre mennesker en oplevelse.

_MGL7174