Musikproduktion – hold

Musikproduktion - hold
Musikproduktion er et vidt begreb, der omfatter alt fra abstrakt elektronisk komposition til skabelse af moderne popsange, eller endda indspilning med et rockband i et traditionelt lydstudie. Det handler om at bringe dine musikalske ideer til live ved hjælp af teknologi og kreativitet. Og lige præcis dét kan du, på dette hold.

Når du laver musik på computeren, har du mulighed for at optage/indspille sange eller skabe din musik direkte på computeren. Bagefter kan du manipulere, redigere og tilpasse musikken som du synes.

Faget Musikproduktion for begyndere er et holdtilbud målrettet til børn og unge (10-14 år), der ønsker at komme godt i gang eller videre med digital musikskabelse. I undervisningen lærer du musiksoftware at kende sammen med de andre på holdet, og vi eksperimenterer med grundlæggende musikalske elementer, stilarter og færdigheder inden for digital musikskabelse.
Faget tager udgangspunkt i det populære musikprogram Ableton Live, men mange principper i undervisningen kan nemt videreføres til andet software.

Du behøver ikke kunne spille musik i forvejen for at starte til musikproduktion. Det vigtigste er, at du kommer med nysgerrighed på at udforske og lære.
Alligevel kan det være en fordel at have nogle forudsætninger på et instrument – f.eks. kan undervisningen i musikproduktion med fordel kombineres med klaverundervisning.

Det kan du glæde dig til:

  • Introduktion til software: Vi starter med at lære det grundlæggende, og hvordan man opretter et nyt projekt.
  • Instrumenter og lyde: Du kommer til at eksperimentere med forskellige virtuelle instrumenter og lydbiblioteker og lære, hvordan du tilføjer dem til dit projekt.
  • Rytmer og loops: Vi vil dykke ned i rytme- og loop-skabelse, så du kan begynde at lave dine egne beats og melodier.
  • Sampling: Du vil lære at sample lyde og bruge dem i dine musikproduktioner.
    Komposition og arrangement: Vi vil undersøge, hvordan man arrangerer musik og skaber en sammenhængende komposition.
  • Effekter og mixing: Vi vil introducere grundlæggende lydeffekter og mixing-teknikker for at give musikken sammenhængende lyd.

Kort sagt kommer du at

  • få en grundlæggende forståelse for musikproduktion, herunder grundlæggende musikalske redskaber i musiksoftware.
  • styrke dine kreative og tekniske færdigheder inden for musikskabelse.
  • kunne udtrykke dig gennem musik og have det sjovt i processen.

For at kunne deltage på holdet skal du have

  • en bærbar computer
  • et sæt hovedtelefoner
  • lyst til at skabe din egen musik og lære nyt

 

Bamuk stiller en licens til Ableton Live Lite til rådighed for eleverne, således at de kan arbejde med tingene derhjemme på egen computer. Dog anbefales det over tid at opgradere programmet (Ableton Live Standard eller Suite) – ofte kan man få 50% som Bamuk-elev på Abletons hjemmeside.

Pris: 212 kr./mdr.

Tid og sted:
Onsdag kl. 18.00-19.00
Musikskolen, Gl. Rådhusvej 13, 2750 Ballerup

Vil du gå til Musikproduktion – hold på Bamuk?