Undervisning i rytmik
Undervisningen foregår på:
Musikskolehuset
Gl. Rådhusvej 13
2750 Ballerup
Rytmikhold 2 – 12 måneder
2-6 måneder: Mandag kl. 11.00-11.45
7-12 måneder: Mandag kl. 12.00-12.45
De populære babyrytmik hold tilbydes i 8 ugers moduler. Her tilbyder vi en dejlig musikalsk oplevelse for dig og din baby. Vi laver remser, danser, synger og spiller på instrumenter. Gennem musikken stimulerer vi barnet sprogligt og motorisk og skaber et nærvær mellem voksen og barn.
I rytmikundervisningen introducerer vi barnet for forskellige instrumenter og lyde. Allerede tidligt kan man opleve, hvordan barnet genkender rytmer og klange i musikken og begynder at ”rokke” med til sangene.
Holdet 2-6 måneder tager udgangspunkt i babyer, som ikke er begyndt at kravle. Der er fokus på at give barnet en masse sanseindtryk og en oplevelse af musikken gennem de voksnes stemmer og bevægelser. Vi laver remser og sange som styrker barnet motorisk, både hvor barnet ligger på gulvet, vi sidder på stole og danser rundt
Holdet 7- 12 måneder tager udgangspunkt i babyer som er begyndt at bevæge sig mere og måske begyndt at kravle. I denne gruppe lader vi børnene udforske flere instrumenter og benytter en del rekvisitter som faldskærm, bolde og bamser til at gøre rytmikundervisningen sjov og spændende. Da børnene på dette hold er vokset mere både motorisk og mentalt bliver der i højere grad klappet, danset og spillet på instrumenter.
Vi ønsker, at skabe en tryg og behagelig atmosfære, hvor der er fokus på de små og vi lægger vægt på at der både er plads til latter, barnegråd og bleskift undervejs i undervisningen.
Modulperioderne:
Hold 1: 22.08.22 – 10.10.22 (8 gange)
Hold 2: 24.10.22 – 12.12.22 (8 gange)
Hold 3: 09.01.23 – 06.03.23 (8 gange)
Pris per 8 ugers forløb: kr. 506,-
Rytmikhold 1-5 år
1-2 år (hold 1) – mandag kl. 16.00 – 16.50
3-5 år (hold 1) – tirsdag kl. 15.30-16.20
3-5 år (hold 2) – tirsdag kl. 16.30 – 17.20
Pris per rate: kr. 207,-
Disse fire hold udbydes over en hel sæson. I begge aldersgruppe skaber vi trygge rammer gennem fantasi og leg og understøtter og udvikler dit barns musikalitet. Gennem musikken kan vi få nogle enestående oplevelser, og ved at arbejde bevidst og målrettet kan vi skabe et fundament for dit barns videre musikalske udvikling. Vi vil synge, hoppe og springe og lege rytme- og instrumentlege.
I gruppen 3-5 årige vil vi desuden øve og arbejde med musikkens forskellige begreber.