Musikproduktion og lydteknik tilbydes fra 3. klasse og opefter

Når du laver musik på computeren har du mulighed for at optage/indspille sange eller skabe din musik direkte på computeren. Bagefter kan du manipulere, redigere og tilpasse musikken som du synes.

Læs mere

Hvad er musikproduktion og lydteknik?

I undervisningen kommer du til både at arbejde i forskellige små-programmer som kan bruges til at lave hurtige opbygninger af musikstykker og større DAW programmer, der fungerer som spændende virtuelle studier med lydmoduler, effekter, miksere, sequencer, patterns, trommemaskiner og meget mere. Vi stiller programmer og studie til rådighed i din undervisning.

Du kommer også til at lære om mikrofonbrug, mikserens opbygning og funktioner, samt hvordan man optager og behandler forskellige lydkilder.

Din egen musikproducer

Der er stor frihed i computermusik, og du får lov at være din egen producer og selv bestemme, hvordan din musik skal lyde.
Det er en forudsætning, at du har et keyboard eller et klaver du kan øve på derhjemme, men det er ikke en forudsætning, at du har spillet et instrument før. Du vil nemlig også blive undervist i lettere keyboard og almindelig musikteori. Endelig er det en fordel, hvis du har din egen computer derhjemme.

Undervisning i musikproduktion og lydteknik

Bemærk at undervisningen i dette fag udelukkende finder sted i lydstudiet

Musikskolehuset
Gl. Rådhusvej 13
Ballerup.

Vil du gå på Bamuk?

I undervisningen kan du møde

Fællesaktiviteter

For at styrke fællesskabet og den sociale trivsel på Bamuk inviteres eleverne til at deltage i fællesaktiviteter med fokus på samvær, sjove og lærerige aktiviteter, grin og hygge.

Gruppeundervisning

Når du undervises i en gruppe, får du mulighed for at spejle dig i og lære af andre og spille sammen, også med din lærer.

Koncerter

Som elev på Bamuk får du mulighed for at spille koncerter for andre; både i det helt små og også ved større koncertarrangementer. At spille for andre er en sjov, vigtig og meget lærerig aktivitet.

_MGL8345