Soloinstrumenter og sang

Soloinstrumenter og sang

Ballerup Musik- og Kulturskole tilbyder undervisning i mange forskellige musikinstrumenter og sang og stemmetræning. Du får undervisning af professionelle musikere og sangere, og får mulighed for at deltage i vores mange forskellige bands og orkestre. Her finder du en liste over de mange instrumenter du kan lære at spille på Bamuk.

“Man bliver klogere af at spille musik, fordi musik blandt andet udvikler de sproglige områder i hjernen”
Peter Vuust, musiker og hjerneforsker

At lære at spille på et musikinstrument er en livslang nøgle til store oplevelser, kreativitet og medlemskaber af stærke og udviklende fællesskaber. Det er fordybelse, leg, mestring, udtryk, samvær, udvikling, identitet, kunst og læring. På Bamuk kan du starte meget tidligt på denne rejse, og fortsætte helt frem til du ikke kan løfte instrumentet længere. Vi møder eleverne hvor de er, og tilbyder både individuelle og fællesskabsorienterede forløb undervejs alt efter hvilke læringsrum og oplevelser eleverne har behov for.

Vil du gå på Bamuk?