Bratschen er instrumentet som mange mener ligger tættest på den menneskelige stemme, med alle klangverdener fra blød og lækker, energifyldt stor klang til farlig hård og brutal.

Start på bratschundervisning

Som nybegynder spiller du på en mindre bratsch, der passer i størrelsen. På den måde vænnes de små fingre til gribebrættet og interaktionen mellem fingerstilling og bue. Efterhånden som undervisningen skrider frem spilles på større instrumenter. Nogen elever vil være startet på violin, men fundet bratschens anderledes klang interessant og derfor skiftet instrument. Andre starter undervisningen direkte på bratschen. Fordi bratschen er et strygeinstrument er der også mulighed for at skifte til cello.

Undervisning i bratsch og samspil

Bratschen har traditionelt været værdsat i sammenspillet. Størrelsesmæssigt ligger den mellem en violin og en cello. I moderne tid, har mange komponister taget dens smukke klangfarve til sig, og gjort den til et fantastisk soloinstrument.

Alle genre kan spilles på en bratsch, så der er mulighed for en bred musikforståelse, som kan udvikle evnen til at komponere sin egen musik.

Lidt historie

Bratschen er faktisk det ældste medlem af violinfamilien, men stod musikalsk i skyggen i 1600-tallet. Først da strygekvartetter blev populære i slutningen af 1700-tallet vandt den frem, og den har siden været en fast del af ethvert symfoniorkestret. Læs mere om bratschen på Gyldendals Store Danske.

Solo 20 min.: 464 kr./mdr.
Solo 25 min.: 564 kr./mdr.
Begynderhold: 212 kr./mdr.
Solo 25 min. voksen: 966 kr./forløb

Begynderhold:
Tid og sted:
Skovlunde Skole, Rosenlund
tirsdag kl. 13.35-14.25

Soloundervisning:
Tid og sted:
Undervisningstidspunkt aftales med din lærer.
For elever i 2.-4. klasse bestræber vi os på at lægge undervisningen på din skole.

Vil du gå til Bratsch på Bamuk?