Du kan gå til undervisning i cello på Bamuk. Celloen er en stryger og refereres som regel til som violinens storebror. Vil du gerne spille på et strygerinstrument er celloen et rigtig godt sted at starte, fordi den er nem at sidde med og nem at håndtere.

Undervisning i cello

En cello kan spille dybe og høje toner og egner sig godt til alt fra folkemelodier, børnesange, salmer og til store musikværker. Når du er blevet mere øvet, kan du også lave sjove rytmer og harmonier på celloen, fordi den har flere strenge. For at spille på celloen skal du bruge en bue – man ”synger” på celloen ved at stryge buen frem og tilbage på strengene. Samtidig er celloen rigtig god til mange former for sammenspil og i orkester.

Celloen er sammen med violinbratsch og kontrabas del af strygerfamilien og indgår i ethvert symfoniorkester. Når du er blevet lidt mere øvet, vil det da også være mest oplagt at spille klassisk musik. Men faktisk er celloen sommetider med i pop og rockmusik, og kan give en rigtig god stemning til rytmisk musik. Måske kender du bandet Choir of Young Believers, hvor Cæcilie Trier er et fast bandmedlem på cello. Du kan se en video med bandet her.

Mange forskellige cello’er

Celloen findes i mange størrelser, så du vil sagtens kunne finde en cello, der passer lige til dig. Når du bliver ældre og vokser, skal du blot skifte cello til et nummer større, indtil du har en “hel” cello (cirka fra 13-14 års alderen).

Solo 20 min.: 464 kr./mdr.
Solo 25 min.: 564 kr./mdr.
Begynderhold: 212 kr./mdr.
Solo 25 min. voksen: 966 kr./forløb

Begynderhold:
Tid og sted:

Skovvejens Skole, afd. Vest
Onsdag kl. 13.35-14.25

Måløvhøj Skole, afd. Måløv
Torsdag kl. 13.35-14.25

Soloundervisning:
Tid og sted:
Undervisningstidspunkt aftales med din lærer.
For elever i 2.-4. klasse bestræber vi os på at lægge undervisningen på din skole.

 

Vil du gå til Cello på Bamuk?