Du kan gå til guitarundervisning på Bamuk. Guitaren betegnes overordnet som et knipset strengeinstrument, og den spiller en vigtig rolle i stort set alle musikgenrer. Vil du gerne spille guitar, skal du vælge, om du vil spille Klassisk guitar, Brugsguitar (akustisk guitar) eller Elguitar. Du kan læse mere om de forskellige guitartyper her.

Guitarundervisning: klassisk guitar

Hvis du vælger guitarundervisning i klassisk guitar, lærer du at spille på det, der hedder spansk/klassisk guitar med nylonstrenge.

Du kommer til at spille mange forskellige typer musik, både klassisk, rock, pop og jazz.

Vi lægger stor vægt på, at du i din guitarundervisning får en god grundteknik, så du kan spille frit og afslappet, uanset hvilken type musik du brænder for. Men endnu vigtigere er det, at du har det sjovt, mens du spiller.

Til at starte med spiller vi melodispil og går så videre med flerstemmigt nodespil og akkorder. Det hele foregår i dit eget tempo.

Undervisning i brugsguitar

Brugsguitar er mest kendt som som den akustiske guitar. Man kan både bruge en spansk guitar med nylonstrenge eller en westernguitar med stålstrenge.

Vælger du at modtage undervisning i brugsguitar, er hovedvægten lagt på akkorder og akkompagnement til sang. Vi arbejder med fingerspil og akkordspil og berører også noder og teori. Vi kommer omkring mange forskellige genrer, hvor guitaren spiller en central rolle: pop, soul, rock, country og jazz. Det er altså et instrument med mange muligheder.

Undervisningen målrettes og tilpasses dig, og du får lov til selv at præge undervisningen med dine egne musikalske interesser.

 

Praktik for alle forløb

Hvis du vælger at gå til guitarundervisning på Bamuk kan du leje en akustisk guitar af Musikskolen. Du kan læse mere om instrumentleje her.

Hvis du bliver glad for at spille, anbefaler vi at du køber din egen guitar. Bemærk at de fleste elguitarer ingen lyd giver fra sig med mindre man bruger en forstærker. Derfor er du i praksis nødt til at købe både guitar og forstærker.

Køb dit instrument i samråd med din guitarlærer, som kan rådgive dig omkring pris og kvalitet.

Når du er mere øvet, har du mulighed for at komme med i et af vore to guitarorkestre. Her lærer du at spille sammen med andre, og vores elever har det altid sjovt og får nogle gode oplevelser sammen. Bliver du en del af guitarorkestret kan du se frem til hytteturer og rejser, samt koncerter og muligvis indspilning af CD’er.

Solo 20 min.: 464 kr./mdr.
Solo 25 min.: 564 kr./mdr.
Solo 25 min. voksen: 966 kr./forløb

Tid og sted:
Undervisningstidspunkt aftales med din lærer.
For elever i 2.-4. klasse bestræber vi os på at lægge undervisningen på din skole.

Vil du gå til Guitar på Bamuk?