Harmonika

Harmonikaen/accordionen er ofte forbundet med den ældre og traditionelle spillemandsmusik, og i rigtig mange lande indgår den som en del af de traditionelle instrumenter. Harmonikaener et musikinstrument, hvor toner frembringes ved en luftstrøm fremkaldt af en blæsebælg, som bevæges frem og tilbage med venstre arm.

Undervisning i harmonika

Du skal lære at beherske harmonikaen og det specielle ved at skulle bevæge harmonikaen for at få den til at sige noget.

Du skal lære, hvordan man bedst og nemmest bevæger sig rundt på tangenterne med både venstre og højre hånd samt at spille efter både noder og gehør. Har du allerede gået til klaver eller keyboard, er det let for dig at overføre dit spil til harmonikaen.

Du kommer til at spille rytmer, klange og melodier. Harmonikaen har nemlig mange muligheder, og du kan spille næsten alt fra jazz til rock, men du starter ud med lette velkendte børnesange og viser fra gamle dage.

Når du er blevet god til at spille kan du komme med i et af Bamuks orkestre.

Hvad er en harmonika?

En harmonikas toner kommer fra indvendige metalblades vibrationer, der sættes i gang af det lufttryk, der dannes med en blæsebælg. Luften skabes ved, at man bevæger armene fra hinanden og mod hinanden. Der findes flere forskellige typer af harmonikaer. En harmonika kaldes også nogen gange et akkordeon.

Harmonikaen egner sig både godt som soloinstrument og sammen med andre instrumenter.

Du kan få undervisning i harmonika fra 3. klasse.

Tid og sted:
Undervisningstidspunkt aftales med din lærer.
For elever i 2.-4. klasse bestræber vi os på at lægge undervisningen på din skole.

Vil du gå til Harmonika på Bamuk?