Sang – rytmisk

Du kan gå til sang på Bamuk. Sang er for dig der er glad for at synge, elsker at synge dine yndlingssange og har lyst til at udvikle din stemme.

Sangundervisning på Bamuk

I sangundervisning arbejder vi med stemmetræning. Det udvikler din stemmes fleksibilitet og egalitet. Og så udvikler det din vejrtrækning, støtte, kropsholdning, klang og dynamik. Og alt efter dit niveau, udvikler vi løbende dit udtryk og din performance. Du lærer at improvisere og give den sang du arbejder med dit helt eget, personlige udtryk.

Hvilke genrer synger vi

Du kan vælge at synge alle genrer indenfor den rytmiske musik. Det kan være jazz, hvor der er stor tradition for sangere, lige fra Billie Holliday og Frank Sinatra til Søs Fenger. Du kan også synge rock, pop eller en noget helt andet. Du snakker med din lærer om hvad du har lyst til at synge, og sammen finder I nogen sange der passer til dig.

Vi har koncerter flere gange om året hvor du kan optræde hvis du har lyst.

Der vil også være nogle uger i løbet af en sæson, hvor den almindelige undervisning bliver erstattet af workshops, hvor vi arbejder på tværs af fag med rytmisk træning og performance eller lignende.

Sangundervisning sammen med andre

Da det at synge og spille musik jo er sjovest sammen med andre, vil der blive mulighed for gratis at synge sammen på samsangshold, hvor man blandt andet lærer at lægge korstemmer på hinandens sange.

Solo 20 min.: 464 kr./mdr.
Solo 25 min.: 564 kr./mdr.
Solo 25 min. voksen: 966 kr./forløb

Tid og sted:
Undervisningstidspunkt aftales med din lærer.
For elever i 2.-4. klasse bestræber vi os på at lægge undervisningen på din skole.

Vil du gå til Sang – rytmisk på Bamuk?