Børn elsker at udfolde sig musikalsk, og det skaber et fantastisk sammenhold, når vi mødes om musikken. Musikken giver os nemlig ikke kun gode oplevelser og en måde at udtrykke os på, den er også med til udvikle os. Og det er aldrig hverken for tidligt eller sent at starte!
Som noget nyt har du nu mulighed for at få fire gratis prøvetimer á 20 minutter på udvalgte instrumenter (se skema her), når du tilmelder dit barn et undervisningsforløb hos Ballerup Musik- og Kulturskole.
Tilmelding og betingelser
Tilmeldingen sker på normal vis her .
- Vælg “Solo 20 min” og det tilbud, du ønsker at tilmelde dig.
- Skriv i kommentarfeltet, at du ønsker at tilmelde dig prøvetimer
- Skriv i kommentarfeltet, hvis du har ønsker til et bestemt tidspunkt
Når du fortager en tilmelding med prøvetimer, bliver dit barn automatisk tilmeldt resten af sæsonen.
Ønsker I ikke at fortsætte musikundervisningen efter prøveperioden, skal vi have en skriftlige udmeldelse inden den sidste prøvetime via musikskolen@balk.dk
Hvis I ikke når at sende en udmelding inden den sidste prøvetime, gælder vores sædvanlige udmeldingsbetingelser, hvor tilmeldingen er økonomisk bindende frem til 25.06.21. Du kan læse vores generelle betingelser her
Det er kun muligt at få prøvetimer på ét undervisningsforløb. Det er altså ikke muligt først at melde sig til f.eks. cello undervisning med prøvetimer, og derefter tilmelde sig f.eks. trommer med prøvetimer.
Instrumentleje
Når du går til musikundervisning hos Bamuk, er der mulighed for at leje instrumenter. Normalt koster instrumentlejen 50 kr. pr. måned, men i forbindelse med prøvetimerne er det gratis. Hvis I vælger at fortsætte undervisningen efter de fire prøvegange, forbliver instrumentlejen gratis resten af sæsonen.