Skip to main content Skip to footer

Trommer


Du kan få trommeundervisning på Bamuk. Du bliver hovedsageligt undervist på et trommesæt, men får også mulighed for at spille på eksempelvis congas-trommer, bongotrommer, timbales, afrikanske trommer og allehånde rytmeinstrumenter.

Undervisning i trommer
Vi arbejder med krop og sjæl, med fin- og grov motorik og med at forstå og føle, ved at slå ørerne ud og mærke rytmen i kroppen. Du kan komme til at spille alle genrer som rock, funk, latin, jazz, pop, reggae, R&B, heavy, metal, dance, hip hop, med mere. Din lærer spiller enten klaver/keyboard eller gør brug af en trommemaskine, loops og cd’er til supplement til undervisningen.

Sværhedsgraden af din undervisning tilrettelægges efter dine forudsætninger og egne musikalske ønsker.

Der er stor mulighed for at spille med i nogen af Bamuks mange orkestre.

Undervisning og instrument
Når du starter til trommer, er det ikke strengt nødvendigt, at du med det samme investerer i et trommesæt. Du kan med tiden tage stilling til, hvor meget du ønsker at spille og investere efter behov. Det eneste du som minimum skal anskaffe dig er et par trommestikker, som du kan købe af din lærer.

Lidt om trommer
Trommen er det ældste instrument i verden. Trommen er samtidig det af de gamle instrumenter, der har gennemgået den største udvikling, specielt fra omkring 1930 til i dag. For eksempel har de elektriske trommesæt udviklet sig kolossalt, og de er blevet et godt alternativ til de akustiske trommer..

FAQ

Elever under 25 år: 

  • Solo 20 min.: 605 kr./mdr.
  • Solo 25 min.: 1076 kr./mdr.

Elever over 25 år: 

  • Solo 25 min.: 1073 kr./mdr.

Se alle vores priser her.

Vi tilbyder undervisning på folkeskolerne i Ballerup Kommune og på Musikskolen (Gl. Rådhusvej). 

Vi forsøger så vidt muligt at tilbyde soloundervisning ude på skolerne for elever i 0.-4. klasse. Det kan dog ikke garanteres, da det afhænger af den enkelte undervisers skema.

Under Find dit tilbud  kan du se, hvad vi som udgangspunkt tilbyder på din skole. 

Du kan tilmelde dig her.

Tilmeldingen er først bindende, når du modtager en bekræftelse fra os. Indtil da står du på venteliste. 

Når du bliver tilbudt en plads, kan du kvit og frit takke nej, hvis du har fortrudt. 

Når du starter undervisning er din tilmelding økonomisk bindende løbende måned + to måneder. 

Ønsker du at melde dig ud, skal dette ske skriftligt til musikskolen@balk.dk. Alle andre former for udmelding er IKKE gyldig jf. vores betingelser. 

Mød underviseren

Hvad vil du gå til?