Kompagnon
Kompagnon er et efterhånden velkendt samarbejde med folkeskoler og musikskoler over hele landet. I kompagnonundervisningen arbejder en rytmiklærer sammen med lærer og pædagoger i 0. klasse om et undervisningsforløb over 20 uger.
I kompagnon arbejdes med krop – stemme – rytme – bevægelse – dans – leg.
Alle folkeskoler i Ballerup er en del af kompagnonsamarbejdet.
Kontakt os
Her du spørgsmål til Kompagnon, MusikSatellit eller SMUK-samarbejdet, er du velkommen til at kontakte os på musikskolen@balk.dk.
MusikSatellit
Orkestersammenspil i 3. klasse
Musiksatellitten er orkestersammenspil i den obligatoriske musikundervisning i 3. klasse.
Hver uge spiller hele klassen instrumenter sammen med 1-3 lærere fra musikskolen – og i løbet af skoleåret spilles forældre- og elevkoncerter. Alle kommunens folkeskoler har mulighed for at blive en del af musiksatellitten.
Klassens musiklærer og lærerne fra Bamuk arbejder sammen om undervisningforløb som strækker sig over hele skoleåret og hvor flere instrumenter er i spil.
På Musiksatellitten undervises i: trompet – saxofon – obo – klarinet – trombone – violin – kontrabas – cello – horn – fløjte.
I Musiksatellitten arbejdes med rytmer, melodier, instrumentspil, simpel nodelære og sang. Og når eleverne spiller sammen afprøves nye roller og nye positioner i fællesskabet.
SMUK-skole
Skabende-MUsisk-Kreativ Skole = SMUK
Fra 2024 har Måløvhøj Skole og Bamuk i kraft af en kommunal særbevilling samarbejdet om projekt ”SMUK Skole”. SMUK står for Skabende-MUsisk-Kreativ Skole og har som målsætning at give kreativiteten, kunsten og musikken mere plads i hele skoledagen og i alle fag. SMUK skabes af folkeskolelærere på afd. Måløv og afd. Østerhøj og musikskolelærere i samarbejde; og indbefatter bl.a.
- Kompagnon i 0.klasse
- Musiksatellit i 3. klasse – alle elever spiller sammen i et orkester.
- 2-lærerordning i musikundervisning på mellemtrinnet
- Musik som valgfag m. eksamen efter 8. klasse
- Lokalt valgfag: Tag Scenen – et drama/musicalfag for elever i 8. og 9. klasse.
I forbindelse med SMUK er indledt et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet om bl.a. kunstpædagogik og elevers deltagelse i og læring gennem æstetisk/kreative processer.