Skip to main content Skip to footer

Samarbejde med folkeskolen

Institutionsrytmik

Ballerup Musik- og Kulturskole tilbyder rytmikforløb for to hold 6 gange à 45 minutter til kommunens daginstitutioner.

Forløbene ansøges via dagtilbudivirkeligheden/ballerup . Ca. 8 institutioner har årligt mulighed for booke forløb. Undervisningen foregår i institutionen om formiddagen og aftales individuelt.

Undervisningen er for vuggestuebørn og børnehavebørn på alle alderstrin, dog skal de tilmeldte grupper være nogenlunde homogene aldersmæssigt.

I undervisningen lægges der vægt på:

  • Fællesskab, fælles spilleregler og socialt samvær
  • At være individ kontra at være del af en gruppe, relationer og spejling af udtryk og følelser
  • Fantasi, fortælling og leg
  • Kropsbevidsthed og bevægelse
  • Motorik og balance
  • Sang, gehør og musikglæde!

Kontakt os

Du kan læse mere om rytmikforløbene via linket herunder. 

Du er også velkommen til at kontakte os på musikskolen@balk.dk. 

Kontakt os

Har du spørgsmål til forløbene er du velkommen til at kontakte os på musikskolen@balk.dk.

Skolen i Virkeligheden

Ballerup Musik og Kulturskole udbyder hvert år en række undervisningsforløb til skoleklasser på portalen skolenivirkeligheden.dk 

Eksempler på forløb: 
Yogaremser
Lyd over alt
Balleteventyr
Den digitale lydmager
Her udover kan bookes individuelt tilrettelagte besøg i den obligatoriske musikundervisning eller i idræt (dans). 

Børnekulturcenter

Vores Børnekulturcenter deler adresse og værksted med Billedskolen.


Stedets aktiviteter er baseret på børns møde med professionelle kunstnere. Det kan være inden for områder som billedkunst, teater, film, litteratur og musik som tværgående kunstprojekter. Projekterne tilbydes til forskellige aldersgrupper i skole- og institutionssammenhæng. De aktuelle projekter udbydes direkte til institutioner og skoler gennem ”Skolen i virkeligheden”.


Formålet med stedets aktiviteter er at vise måder at igangsætte og understøtte det særlige, der udvikler børn i mødet med kunst og kunstnere, og at pege på, at kunstnerisk aktivitet er en vej til at afprøve nye og anderledes arbejdsprocesser i skoler og daginstitutioner.

Kontakt os

Har du spørgsmål til forløbene, er du velkommen til at kontakte Mette Gitz-Johansen på megt@balk.dk

Du kan også læse mere om forløbene herunder.

Seneste forløb

Lille ler workshop med vuggestue- og børnehavebørn fra daginstitutionen Kornblomsten som introduktion til en kommende udsmykning i gårdrum af billedkunstner Cai Ulrich von Platen 

Grafiske forsøg med 4. klasser fra Måløvhøj skole og billedkunstner Jette Ellgaard.

Cykelworkshop med en 6. og en 3. klasse fra Hedegårdskolen i forbindelse med Copenhagen Sprint i samarbejde med billedkunstner Hartmut Stockter.

”Spejlvæsener” – en workshop for børn fra daginstitutionen Måløv By – som introduktion til en ny udsmykning på legepladsen af billedkunstner Molly Haslund.

Hvad vil du gå til?