Skip to main content Skip to footer

Sang og musik for alle

Sundhedskoret

Sundhedskoret er et samarbejde mellem Bamuk og Center for Sundhed og Omsorg og er et tilbud til sårbare borgere i alle aldre i Ballerup Kommune. Mange har psykiske udfordringer eller oplever ensomhed. Koret er et varmt og imødekommende fællesskab – og deltagelse er gratis. Koret har – på deltagernes eget ønske – sunget en lille koncert på et plejehjem; til stor glæde for både sangere og tilhørere. 

 

Er sundhedskoret noget for dig?

Sundhedskoret er for dig, som har lyst til at synge og træne din sangstemme. Vi skal lære at synge sange i forskellige genrer og arbejde med den fælles klang. Vi skal også prøve at synge flerstemmigt med hinanden. Alle er velkomne! Uanset niveau. Det handler om glæden ved at synge sammen med andre, og har du brug for en pause undervejs er det helt ok. Alle deltager på deres egne præmisser – og vi slutter med en kop kaffe for dem, der har lyst. 

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at høre mere om sundhedskoret eller demenskoret, er du velkommen til at kontakte Maria Winther Jørgensen, majr@balk.dk

Demenskoret

Kortilbud til demente er i dag udbredt over hele landet og i Ballerup er der i dag etableret demenskor i hhv. Ballerup og Skovlunde Kirke.

Korene er blevet til i et samarbejde mellem Ballerup Kommunes Fællesskabskoordinator, kirkerne og Bamuk.

Demenskoret er et tilbud til demente i eget hjem, der sammen med deres pårørende mødes ugentligt omkring sangen. I koret arbejdes der med moderate fysiske øvelser, vejrtrækning og der startes og sluttes altid med den samme sang. Ind imellem synges nogle af de sange, som de demente og deres pårørende har sunget gennem livet og som kan bidrage både til fælles minder og fælles samtale. 

Hvad vil du gå til?