Skip to main content Skip to footer

Ukulele


Du kan gå til ukuleleundervisning på Bamuk fra 1. klasse. Ukulelens fire strenge kan på en overskuelig måde bruges både til akkord og melodispil. Vi stifter bekendtskab med de grundlæggende teknikker og lærer lynhurtigt at spille becifringer og læse akkorder.

Undervisning i ukulele
Ukulelen er et af de mindste strengeinstrumenter og bliver af nogle anset som guitarens lillebror. Den er derfor en god introduktion til at begynde at spille på guitar. Den har dog også en særlig, særegen karakter og klang, der lynhurtigt leder tankerne hen på sommer og sol. Når du går til ukulele på Bamuk er der masser af mulighed for at spille dine egne sange alene. Og instrumentet rummer masser af muligheder for musikalsk udfoldelse alene eller i samspil med andre.

Ukulelen er kommet tilbage

På det seneste har der været flere deltagere i X-factor der har spillet ukulele. Det er tit deltagere der selv skriver deres sange, og her er ukulelen god til at give et ægte og upoleret akkompagnement til sangene.

FAQ

Elever under 25 år: 

  • Solo 20 min.: 605 kr./mdr.
  • Solo 25 min.: 1076 kr./mdr.

Elever over 25 år: 

  • Solo 25 min.: 1073 kr./mdr.

Se alle vores priser her.

Vi tilbyder undervisning på folkeskolerne i Ballerup Kommune og på Musikskolen (Gl. Rådhusvej). 

Vi forsøger så vidt muligt at tilbyde soloundervisning ude på skolerne for elever i 0.-4. klasse. Det kan dog ikke garanteres, da det afhænger af den enkelte undervisers skema.

Under Find dit tilbud  kan du se, hvad vi som udgangspunkt tilbyder på din skole. 

Du kan tilmelde dig her.

Tilmeldingen er først bindende, når du modtager en bekræftelse fra os. Indtil da står du på venteliste. 

Når du bliver tilbudt en plads, kan du kvit og frit takke nej, hvis du har fortrudt. 

Når du starter undervisning er din tilmelding økonomisk bindende løbende måned + to måneder. 

Ønsker du at melde dig ud, skal dette ske skriftligt til musikskolen@balk.dk. Alle andre former for udmelding er IKKE gyldig jf. vores betingelser. 

Hvad vil du gå til?