LOFTET er et gratis tilbud til unge over 17 år.
Loftet
LOFTET er et kreativt mødested, hvor unge samles for at dyrke deres passion for sang- og tekstskrivning og musikproduktion, og hvor der opbygges stærke musikalske, kunstneriske og sociale netværk.
Én gang om ugen omdanner vi hele 2. etage på Musikskole til lydstudier. Her er der mulighed for at arbejde på egne projekter, samarbejde samt sparre med ligesindede unge mennesker og få sparring af professionelle musikskabere – alt sammen i en tryg og udviklende atmosfære.
Loftet er tæt knyttet til undervisningen i Musikproduktion og Sangskrivning og komposition, men du behøver ikke gå på et af de hold for at komme forbi. Det kan også være, du spiller et instrument på Bamuk og er interesseret i at skabe din egen musik.
Man er også meget velkommen til at komme på Loftet, selvom man ikke er elev på Bamuk – det vigtige for os er at skabe et stærkt musikalsk miljø! Udover musikalsk sparring er der også rig mulighed for at få sparring ift. at skabe kontakter i den danske musikscene, realisere sine projekter, søge om økonomisk støtte fra fonde og meget mere.
På Loftet arbejdes der med:
Kreative skrive- og kompositionsprocesser
Tekstskrivning Workflow i musikproduktion
Software kendskab Kreativt samarbejde
Netværksopbygning
Performance Formidling
FAQ
LOFTET kræver ikke tilmelding på samme måde, som vores øvrige tilbud.
Er du interesseret i LOFTET er du velkommen til at møde op mandag kl. 18.00 i lokale 2.4 (2.sal).
Mød underviseren
Kommende koncerter og arrangementer
Når du går på Bamuk har du mulighed for at deltage i en masse forskellige koncerter og aktiviteter.
Her kan du se nogle af de mange arrangementer, vi har planlagt i løbet af sæsonen.