Skip to main content Skip to footer

Musikproduktion for begyndere


Musikproduktion er et vidt begreb, der omfatter alt fra abstrakt elektronisk komposition til skabelse af moderne popsange, eller endda indspilning med et rockband i et traditionelt lydstudie. Det handler om at bringe dine musikalske ideer til live ved hjælp af teknologi og kreativitet. Og lige præcis dét kan du, på dette hold.
Når du laver musik på computeren, har du mulighed for at optage/indspille sange eller skabe din musik direkte på computeren. Bagefter kan du manipulere, redigere og tilpasse musikken som du synes.

Faget Musikproduktion for begyndere er et holdtilbud målrettet til børn og unge (10-14 år), der ønsker at komme godt i gang eller videre med digital musikskabelse. I undervisningen lærer du musiksoftware at kende sammen med de andre på holdet, og vi eksperimenterer med grundlæggende musikalske elementer, stilarter og færdigheder inden for digital musikskabelse.
Faget tager udgangspunkt i det populære musikprogram Ableton Live, men mange principper i undervisningen kan nemt videreføres til andet software.

Du behøver ikke kunne spille musik i forvejen for at starte til musikproduktion. Det vigtigste er, at du kommer med nysgerrighed på at udforske og lære.
Alligevel kan det være en fordel at have nogle forudsætninger på et instrument – f.eks. kan undervisningen i musikproduktion med fordel kombineres med klaverundervisning.

Det kan du glæde dig til:
  • Introduktion til software: Vi starter med at lære det grundlæggende, og hvordan man opretter et nyt projekt.
  • Instrumenter og lyde: Du kommer til at eksperimentere med forskellige virtuelle instrumenter og lydbiblioteker og lære, hvordan du tilføjer dem til dit projekt.
  • Rytmer og loops: Vi vil dykke ned i rytme- og loop-skabelse, så du kan begynde at lave dine egne beats og melodier.
  • Sampling: Du vil lære at sample lyde og bruge dem i dine musikproduktioner.
  • Komposition og arrangement: Vi vil undersøge, hvordan man arrangerer musik og skaber en sammenhængende komposition.
  • Effekter og mixing: Vi vil introducere grundlæggende lydeffekter og mixing-teknikker for at give musikken sammenhængende lyd.

Kort sagt kommer du at
  • få en grundlæggende forståelse for musikproduktion, herunder grundlæggende musikalske redskaber i musiksoftware.
  • styrke dine kreative og tekniske færdigheder inden for musikskabelse.
  • kunne udtrykke dig gennem musik og have det sjovt i processen.

For at kunne deltage på holdet skal du have
  • en bærbar computer
  • et sæt hovedtelefoner
  • lyst til at skabe din egen musik og lære nyt
Bamuk stiller en licens til Ableton Live Lite til rådighed for eleverne, således at de kan arbejde med tingene derhjemme på egen computer. Dog anbefales det over tid at opgradere programmet (Ableton Live Standard eller Suite) – ofte kan man få 50% som Bamuk-elev på Abletons hjemmeside.

Hvornår?
Mandag kl. 16:30-18:00

FAQ

Hold

Elever under 25 år: 

  • 8 ugers babyrytmik: 559 kr./forløb
  • Musikhold: 228 kr./mdr
  • Billedskole: 228 kr./mdr.
  • MiniDrama: 296 kr./mdr
  • Drama: 349 kr./mdr.
  • Dans: 296 kr./mdr. 

Elever over 25 år:

  • Voksendans: 415 kr./mdr.
  • BalkKoret: 301 kr./mdr.

Se alle vores priser her.

Hvor og hvornår undervisningen foregår kan ses under de enkelte tilbud. 

Tilmeldingen er først bindende, når du modtager en bekræftelse fra os. Indtil da står du på venteliste. 

Når du bliver tilbudt en plads, kan du kvit og frit takke nej, hvis du har fortrudt. 

Når du starter undervisning er din tilmelding økonomisk bindende løbende måned + to måneder. 

Ønsker du at melde dig ud, skal dette ske skriftligt til musikskolen@balk.dk. Alle andre former for udmelding er IKKE gyldig jf. vores betingelser. 

Mød underviseren

Hvad vil du gå til?