Skip to main content Skip to footer

Cello


Du kan gå til undervisning i cello på Bamuk. Celloen er en stryger og refereres som regel til som violinens storebror. Vil du gerne spille på et strygerinstrument er celloen et rigtig godt sted at starte, fordi den er nem at sidde med og nem at håndtere.

Undervisning i cello
En cello kan spille dybe og høje toner og egner sig godt til alt fra folkemelodier, børnesange, salmer og til store musikværker. Når du er blevet mere øvet, kan du også lave sjove rytmer og harmonier på celloen, fordi den har flere strenge. For at spille på celloen skal du bruge en bue – man ”synger” på celloen ved at stryge buen frem og tilbage på strengene. Samtidig er celloen rigtig god til mange former for sammenspil og i orkester.

Celloen er sammen med violin, bratsch og kontrabas del af strygerfamilien og indgår i ethvert symfoniorkester. Når du er blevet lidt mere øvet, vil det da også være mest oplagt at spille klassisk musik. Men faktisk er celloen sommetider med i pop og rockmusik, og kan give en rigtig god stemning til rytmisk musik. Måske kender du bandet Choir of Young Believers, hvor Cæcilie Trier er et fast bandmedlem på cello.

Mange forskellige cello’er
Celloen findes i mange størrelser, så du vil sagtens kunne finde en cello, der passer lige til dig. Når du bliver ældre og vokser, skal du blot skifte cello til et nummer større, indtil du har en “hel” cello (cirka fra 13-14 års alderen).


FAQ

Elever under 25 år: 

  • Solo 20 min.: 605 kr./mdr.
  • Solo 25 min.: 1076 kr./mdr.

Elever over 25 år: 

  • Solo 25 min.: 1073 kr./mdr.

Se alle vores priser her.

Vi tilbyder undervisning på folkeskolerne i Ballerup Kommune og på Musikskolen (Gl. Rådhusvej). 

Vi forsøger så vidt muligt at tilbyde soloundervisning ude på skolerne for elever i 0.-4. klasse. Det kan dog ikke garanteres, da det afhænger af den enkelte undervisers skema.

Under Find dit tilbud  kan du se, hvad vi som udgangspunkt tilbyder på din skole. 

Du kan tilmelde dig her.

Tilmeldingen er først bindende, når du modtager en bekræftelse fra os. Indtil da står du på venteliste. 

Når du bliver tilbudt en plads, kan du kvit og frit takke nej, hvis du har fortrudt. 

Når du starter undervisning er din tilmelding økonomisk bindende løbende måned + to måneder. 

Ønsker du at melde dig ud, skal dette ske skriftligt til musikskolen@balk.dk. Alle andre former for udmelding er IKKE gyldig jf. vores betingelser. 

Hvad vil du gå til?