Skip to main content Skip to footer

Saxofon


Du kan få saxofonundervisning på Bamuk. Når du går til saxofon lærer du at beherske instrumentet. Du lærer noder og en grundlæggende rytmisk forståelse. Du har mulighed for at spille alene eller sammen med andre.

Hvad lærer du i saxofonundervisningen?
Når du får undervisning i saxofon, lærer du at beherske instrumentet, spille forskellige musikstykker, lære noder og få en generel rytmisk forståelse. Vi tilbyder undervisning i saxofon fra 3. klasse.

Saxofonen bliver mest brugt i rytmisk musik, men har også sin egen specielle plads i klassiske sammenhænge. Du har derfor mulighed for at spille og eksperimentere med flere genrer i undervisningen. Improvisation er en naturlig del af, at spille saxofon og instrumentet indgår naturligt i mange forskellige sammenspilssituationer og orkesterformer. Du kan spille saxofon i et af Bamuks mange orkestre.
I jazzmusikken er tenorsaxofonen nok den mest kendte. Men også den lidt mindre altsaxofon er almindelig i jazzmusikken. Danmark har en rigtig dygtig jazz-altsaxofonist der hedder Jesper Thilo. Du kan se en video med Jesper Thilo øverst på siden.

Hvad er en saxofon
Saxofonen er et musikinstrument i træblæserfamilien, selvom den normalt er lavet af messing og faktisk er et ret nyt instrument i forhold til de andre traditionelle blæserinstrumenter. Saxofonen findes i forskellige størrelser, nemlig Sopranino-saxofonen, Sopran-saxofonen, Alt-saxofonen, C-melody-saxofonen, Tenor-saxofonen, Baryton-saxofonen, Bas-saxofonen og Kontrabas-saxofonen. Aftal med din lærer hvilken type saxofon du bør starte på.

Saxofonen er et rørbladsinstrument. Her dannes lyden ved hjælp af et rørblad, som er en lille elastisk plade, ofte lavet af bambus, der sidder i instrumentets mundstykke. Når man puster luft gennem mundstykket, sættes rørbladet i svingninger, og disse svingninger (lyd) forplanter sig derefter til luftsøjlen i instrumentets indre. Rørbladsinstrumenter er forsynet med en række fingerhuller, som man kan åbne og lukke (med fingrene eller med klapper) og derved ændre tonehøjden. Tonehøjden og klangfarven kan desuden påvirkes af blæsestyrken og læbestillingen. Klarinetter og saxofoner har enkelt rørblad, mens oboer og fagotter har dobbelt rørblad (to rørblade bundet sammen). Sækkepiber har et forskelligt antal rørblade alt afhængig af typen. (Musikpedia.dk)

FAQ

Elever under 25 år: 

  • Solo 20 min.: 605 kr./mdr.
  • Solo 25 min.: 1076 kr./mdr.

Elever over 25 år: 

  • Solo 25 min.: 1073 kr./mdr.

Se alle vores priser her.

Vi tilbyder undervisning på folkeskolerne i Ballerup Kommune og på Musikskolen (Gl. Rådhusvej). 

Vi forsøger så vidt muligt at tilbyde soloundervisning ude på skolerne for elever i 0.-4. klasse. Det kan dog ikke garanteres, da det afhænger af den enkelte undervisers skema.

Under Find dit tilbud  kan du se, hvad vi som udgangspunkt tilbyder på din skole. 

Du kan tilmelde dig her.

Tilmeldingen er først bindende, når du modtager en bekræftelse fra os. Indtil da står du på venteliste. 

Når du bliver tilbudt en plads, kan du kvit og frit takke nej, hvis du har fortrudt. 

Når du starter undervisning er din tilmelding økonomisk bindende løbende måned + to måneder. 

Ønsker du at melde dig ud, skal dette ske skriftligt til musikskolen@balk.dk. Alle andre former for udmelding er IKKE gyldig jf. vores betingelser. 

Mød underviseren

Hvad vil du gå til?